Marianne Ryde

Musiker med krop og Sjæl

Portræt af Branko Djordjevic

 

Branko Djordjevic er Optakts opdager i Århus-området. Han er en fantastisk musiker der bevæger publikum med sin store indlevelse og fremragende teknik. Han spiller akkordeon, komponerer musik, arrangerer musik, underviser i musik … og arbejder på Bilkas varelager.

Branko Djordjevic er vokset op i et hjørne af Serbien tæt på Rumænien og Bulgarien. Smukke makedonske sange, skæve taktarter og slaviske harmonier sang sig ind i hans sind lige fra han slog øjnene op. Det var ikke fordi hans familie havde en særlig musikalsk tradition, men han kom tidligt i gang med at spille akkordeon. I første omgang folkemusik, men da han var 12, blev han vildt fascineret af en klassisk uddannet akkordeonist der kom til byen, og derefter var han overbevist om at det var den vej han selv skulle gå.

Plagede sig til musikskolen
”Mine forældre mente at jeg skulle være læge, men jeg var stædig og græd i flere dage indtil min far blev blød og gav mig lov til at komme på musikhøjskolen,” fortæller Branko.

Dermed startede nogle virkelig hårde år, i hvert fald set med danske øjne. Undervisning fra 8 til 16 i musik og almindelige gymnasiefag, også om lørdagen, og derefter øvning, øvning og atter øvning.

”Ofte sad vi sammen i et stort lokale og spillede skalaer og etuder. På den måde fik vi et fantastisk sammenhold, samtidig med at vi lærte at koncentrere os,” lyder det fra Branko der ikke ville have undværet et minut af de lange disciplinerede arbejdsdage. ”Det var jo det der lagde grunden til min karriere, og som i sidste ende førte mig hertil hvor jeg er i dag.”

Til Danmark
Med sin veludviklede teknik og sit store musikalske overskud kom Branko til et hav af konkurrencer rundt omkring i verden og vandt de fleste af dem.

Det var også en konkurrence der i 1997 førte Branko til Danmark. Han deltog i den fornemme internationale akkordeonkonkurrence i Klingenthal, og ved den lejlighed fik en af dommerne, Jeanette Dyremose, øje på ham og opfordrede ham til at komme herop for at studere.

Det lykkedes med en kæmpe indsats fra Jeanettes side at få opholdstilladelse til Branko, og han tog musikperformeruddannelsen med akkordeon som hovedfag på Det Fynske Musikkonservatorium i 2005.

Holdspiller
Lange øvedage har som sagt aldrig afskrækket Branko – 12 til 18 timers øvning var helt normalt for ham i mange år, dog aldrig mere end tre måneder ad gangen – derefter skulle han have en måneds pause fra instrumentet.

Til gengæld fik han nok af livet som omrejsende solomusiker. Det utal af konkurrencer han deltog i som barn og helt ung, og som indebar rejser alene rundt i verden, var simpelthen ikke noget for ham.

Branko ville meget hellere spille sammen med andre musikere, og derfor indgår han nu i flere forskellige kammermusikgrupper hvor han i øvrigt også har rollen som arrangør. Han er nemlig ikke kun en eminent musiker, men også komponist med sans for de forskellige instrumenters – og musikeres – muligheder.

Debut i Paris
”Jeg har altid skrevet små stykker men jeg gjorde dem aldrig helt færdige. Jeg fornemmede hele tiden at det var plagiater, ikke 100 procent mig,” fortæller Branko.

Men for tre år siden lykkedes det. Da var han modnet musikalsk og følte at han havde noget at byde på som komponist. Det første færdiggjorte værk blev da heller ikke liggende i skuffen. Branko indspillede en demo-version som han viste til Jean Thorel, en fransk dirigent som var i Danmark til Musikhøst 2006 hvor han blandt andet dirigerede en uropførelse af Bent Lorentzens koncert for akkordeon og orkester med Branko som solist.

Thorel blev begejstret for Brankos musik og bestilte lige på stedet et værk mere hos den 28-årige musiker. Og det førte til at Branko i 2007 debuterede som komponist i Paris.

”Thorel brugte det bestilte værk til en ballet som blev opført 12 gange i den franske hovedstad. Det var vildt spændende at høre sit værk spillet. Jeg fik enorm respons på det og endda et par bestillinger mere på en cellokoncert og et stykke for kor og orkester,” siger en overmåde tilfreds Branko.

Dagligdagen i Bilka
Priser, hædersbevisninger og bestillinger til trods, så kræver bankkontoen og dagligdagen i en lejlighed i Århus sammen med kæresten at Branko tilbringer en stor del af sin vågne tid i Bilkas varelager.

”Det var et sammenfald af uheldige omstændigheder – og en erkendelse af at det ikke var noget for mig at undervise i den danske musikskole – der gjorde det nødvendigt at søge arbejde i Bilka,” siger Branko. ”Men jeg får faktisk meget ud af det. I Bilka har jeg mødt en musiknørd med et helt andet udgangspunkt end mit eget. Vi udveksler musik i stor stil, og det er enormt inspirerende for mig. Jeg synes om al musik. Det kan være makedonsk folkemusik eller metallica, Couperin, Prodigy eller Hayseed Dixies, bare det bliver spillet overbevisende!”

Branko synes også det er rart at bruge sin krop på noget helt regulært fysisk arbejde, og han er glad for i dagligdagen at møde mennesker der ikke beskæftiger sig professionelt med musik. ”Ellers kan man godt blive lidt indforstået,” mener han.

”For mig er det også langt mindre stressende at arbejde i Bilka end at spille for et stort publikum, indspille en cd eller undervise børn på musikskolen.”

Der skal øvelse til
Det sidste gjorde Branko i syv år; ”men det var noget af det hårdeste jeg har prøvet, det var nærmest udtærende. Når jeg kom hjem efter fire-fem timer, kunne jeg slet ikke mere den dag,” fortæller han.

Branko kunne ikke holde ud at eleverne ikke øvede sig, og at han ikke måtte presse dem lidt så de kunne nå videre.

”Jeg blev så hidsig og ærgerlig! Men her støder jeg mod en form for opdragelse som er fundamentalt anderledes end min egen, og det må jeg bøje mig for,” siger Branko som altså har taget konsekvensen og forladt den danske musikskole. Hvis han skal undervise, skal det være elever som har valgt at satse 100 procent på musikken.

Branko vil dog ikke undlade at gøre opmærksom på et kedeligt resultat af det danske undervisningssystem: At der bliver færre virkelig gode og teknisk velfunderede unge at rekruttere fra til de danske orkestre.

Emnet er nok værd at diskutere, og det gør Branko gerne ved en anden lejlighed. 


Hør Brankos musik
Second: Brankos anden komposition - deraf navnet. Inspirationen fik han på en af sine årlige bjergvandreture i Serbien hvor han oplevede den storslåede natur og voldsomme vejrskift.

A tune for a kiss: Musik til et musikteaterstykke som Branko er ved at skrive, og som han håber at sælge til Den Fysnke Opera. Det er en omvendt Tornerose hvor prinsen går med til at lægge sig til at sove indtil han finder sin drømmepige. Hans mor prøver på alle mulige måder at vække ham, for hun har andre planer for hans liv. Kort før hun selv skal dø, hyrer hun rigets bedste musiker til at spille for drengen i håb om at der vil være en pige som lader sig fange af stemningen og kysser prinsen så han vågner, og hun kan se ham en sidste gang. Men den pige som indvilliger, bliver alligevel i sidste øjeblik fanget af noget andet og får ikke kysset prinsen ...

Mød Branko
Branko spiller og arrangerer musik i flere sammenhænge:
Duo Novello med Hanne Askou (violin).

Bjarke Kolerus (klarinet) og Branko Djordjevic
Duoens program består af balkanmusik og jødisk folkemusik (klezmer).

Take Two med Ronni Wenzell (vibrafon)
De to spillede sammen første gang i efteråret 2000 hvor de repræsenterede Det fynske Musikkonservatorium ved en koncert for Dronning Margrethe.
På repertoiret er blandt andet musik af Astor Piazzolla, Ole Buck, Bo Holten og folkemusik.

I 2008 udkommer en cd med Sofia Gubaidulinas Syv ord på korset indspillet af Malmö Symfoniorkester med Branko på akkordeon og Niels Ullner på cello.

Branko er også med i Ensemble Fyn som fortrinsvis spiller moderne musik. Et nyt projekt involverer dog noget ældre musik og Branko i rollen som arrangør: De vil opføre Bizets opera Carmen i Albani Bryggeriernes bygning; Carmen skal så naturligvis være bryggeriarbejderske i stedet for cigarrullerske. Branko arrangerer musikken for synthesizer, fløjte, el-guitar og akkordeon.

Harmonika
Tonerne på en harmonika frembringes ved at en luftstrøm fremkaldt af en blæsebælg sætter metalblade i vibrationer. Luftstrømmen kommer når man trækker bælgen ud og ind og dermed skaber undertryk og overtryk. Ventilerne i en såkaldt diatonisk harmonika sidder i par af to, det ene hold ventiler påvirkes af undertrykket, mens det andet hold påvirkes af overtrykket.

På en kromatisk harmonika får man dog samme tone frem hvad enten man trækker ind eller ud. I venstrehånden ligger bassen som et system med faste akkorder (standardbas).

Akkordeon
Et akkordeon er større end en harmonika, og der er lagt mere vægt på klangen. Akkordeonet har både standardbas og melodibas som gør det muligt at spille efter klavernoder. Det er derfor akkordeonet der bruges til at spille klassisk musik.

Optakt 2008 Maj

На Растку објављено: 2008-05-26
Датум последње измене: 2008-05-25 07:55:48
 

Пројекат Растко / Пројекат Растко Данска